Glasblæsning har en lang og rig historie. Det er et håndværk, som ærer traditioner såvel som nyskabelse. 

Der har også været brug for et brud med visse af traditionerne - både æstetik, kønsroller og miljøhensyn har ændret sig med tiden.

Centralt for mit arbejde er transformation, genanvendelighed og sanselighed. Ved at genarbejde materialet tilbydes et nyt perspektiv på glas’ livscyklus.

Det er en mindre effektiv, men mere hensynsfuld tilgang. Det endelige udtryk bærer tydeligt præg af processen; glasset synes at være fanget midt i en bevægelse. 

Det udfordrer det stringent funktionelle glasdesign. Objekterne er genkendelige, som funktionelle genstande - en vase, lysestage, fad, opsats - men de skulpturelle elementer vækker i stedet en særlig sanselig nysgerrighed, som kun synes tilfredsstillet ved berøring.